Svaner - hvilke findes i DK

Knopsvane                                     Cygnus olor 
Mute Swan                                        Höckerschwan
Knoppsvane                                            Knölsvan
Hjemsted:  Europa, Sydvest og centrale Asien

Knopsvanen (latin: Cygnus olor) er en andefugl, der har sin primære udbredelse i Europa og det vestlige Asien. I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl og derfor den bedst kendte af de tre svanearter, der ses i landet.

Knopsvanen er Danmarks største fugl og nu almindelig, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, så den nu næsten findes ynglende i enhver større dansk sø.

Om efteråret flyver knopsvanen ud til kysterne blandt andet ved Vadehavet eller i fjorde, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter som ålegræs og tang, men æder også græs og korn. Når den flyver, frembringer vingerne en høj, syngende lyd.

Svanen henter vandplanter op af vandet på samme måde som svømmeænder, f.eks. gråanden, ved at vende halen i vejret og stikke hovedet ned i vandet, sådan at svanen faktisk står lodret med hovedet nedad. Er der tilstrækkeligt føde i vandskorpen, kan den nøjes med at snadre i overfladen.

Knopsvanen blev ved en seerafstemning i Danmarks Radio i 1984 valgt til Danmarks nationalfugl.

Beskrivelse

De voksne knopsvaner er hvide med orangerødt næb og en sort knop over næbbet. Benene er mørkegrå. Halsen bøjes sædvanligvis i en karakteristisk S-form, når fuglen ligger på vandet.

Voksne knopsvaner har en længde på fra 140 til 160 centimeter. Vingespændet er fra 208 cm til 238 cm. På land kan de række over 120 cm. i højden. Hannerne er større end hunnerne og har en større næbknop, men hanner og hunner har i øvrigt ens fjerdragt. For hanner ligger vægten omkring 12 kg, men kan komme op på 16 kg, og i et enkelt tilfælde er en fugl med en vægt på 23 kg registreret.^[1] Hunnen vejer omkring 10 kg.

Ungfuglens fjerdragt er gråbrun og næbbet er mørkegråt. Først i en alder af cirka to år er svanerne hvide. Der findes en genetisk variant, hvor ungfuglene er hvide med lyserøde ben, de såkaldte polske svaner. Varianten er oprindeligt opstået blandt tamme knopsvaner.

Dunungerne er hvide, grå eller lysebrune. Deres næb er grå.

Knopsvanen er normalt tavs (på engelsk hedder knopsvanen The Mute Swan: den stumme svane), men den kan hvæse.

Ynglebiologi

I søer og moser yngler knopsvanen parvis, mens den fx på holme i fjorde kan yngle i kolonier.

Reden og redebygning

Reden, der er omfangsrig, bygges på tørre steder. Ved søer bygges reden i bredvegetationen eller på små holme, gerne lige ved vandkanten og ved kysterne oftest på strandenge. Reden består af siv, tagrør, kviste og rødder af vandplanter. Ved kysterne anvendes mest ålegræs og tang. Hannen og hunnen bygger reden i fællesskab, således at hannen henter redematerialet og hunnen bygger selve reden. Fuglene er kønsmodne i en alder af 3-6 år.

Æglægning og rugning

Samme par ruger på samme sted år efter år. Begge forældrefugle hjælpes ad med rugningen og senere med pasningen af ungerne. Knopsvanen lægger 5-9, (mere sjældent 10-12) æg i maj og juni. Æggene har ofte dybe furer i skallen og er hvidlige med grågrønligt anstrøg. De måler cirka 10,5 cm til 12,5 cm i længden og 7 cm til 8 cm i bredden Æggene klækker efter 34-38 døgn. Ungerne forlader reden efter cirka et døgn og bliver flyvefærdige efter 120-150 dage.

Knopsvanen forsvarer energisk sit revir og sine unger og angriber både fugle og pattedyr, herunder mennesker, som kommer for tæt på. I det københavnske område er knopsvanerne dog ofte halvtamme og mere tolerante overfor mennesker.

Yngelpleje

Svanerne fodrer ikke deres dununger, men hunnen hiver vandplanter op af vandet for derefter at lade dem falde tilbage på vandoverfladen fra 10-20 cm højde. Ungerne, der holder sig tæt til hunnen, kan derefter snadre plantedelene i sig.

Hannen holder sig inden for få meter af familien og varetager forsvaret af ungerne. Som regel er trueadfærd tilstrækkeligt. Trueadfærden består i at sprede de lukkede vinger ud til siden samtidigt med at den hvæser advarende. Om nødvendigt deltager hunnen i forsvaret med samme trueadfærd.

Udbredelse

Knopsvanen har sin oprindelige udbredelse i Europa og det vestlige Asien, men er også indført som prydfugl andre steder i verden, bl.a. i Nordamerika, Australien og New Zealand.

I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl, men var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. I 1925 var der kun cirka tre svanepar tilbage. En totalfredning i 1926 medførte dog at bestanden kom på fode igen, således at der i 1950 var 300-400 par, i 1955 1.000 par og i 1978 4.000 par. Bestanden blev i 2000 anslået til 4500-5000 par og anses nu for at være stabil.

I Danmark yngler den overalt, hvor der er lavt vand med mange græsser / bundplanter, som udgør hovedføden. Ikke desto mindre var knopsvanen tæt på at blive udryddet i Danmark (blot 3-4 overlevende par), da den blev jagtfredet i 1926; efter fredningen voksede bestanden kraftigt, indtil den sidst i 1970'erne nåede et mætningspunkt på ca. 4000 par. Omkring 2000 var den ynglende bestand på 4500-5000 par.

De lavvandede danske farvande udgør et overordentlig vigtigt fælde- og overvintringsområde for den nordeuropæiske bestand, idet over 70.000 fugle (40% af bestanden) kan overvintre her. Se også svaner.

Sangsvane                              Cygnus cygnus 
Whooper Swan                                  Singschwan
Sangsvane                                          Sångsvan
Hjemsted:  Sibirien, nordlige Skandinavien, senere år også ynglet i Danmark.

sangsvane, Cygnus cygnus, art af svane, som er en almindelig vintergæst i Danmark, hvor op til 20.000 fugle — 50% af den NV-europæiske vinterbestand — kan træffes ved kysterne og på kystnære enge og marker. Det danske navn henviser til den vidtlydende, klangfulde stemme. Yngleområdet omfatter Island, Norge, Sverige, Finland og det nordlige Rusland, og da sangsvanen siden 1950'erne har bredt sig mod syd i Skandinavien og nu er etableret i Skåne, kan en indvandring til Danmark måske forventes. I 2007 ynglede tre par herhjemme.

Yngler i moser og elvdeltaer.
Rugetiden er 35-40 dage.

Sangsvaner over Skjern Enge



















Forskel på sang og pibesvane:
sangsvanes næb  er 2/3 gul
pibesvanes næb er 1/3 gul 
piesvane er bagerst. 

Pibesvane                         Cygnus columbianus  
Tundra Swan                                      Zwergschwan
Dvergsvane                                        Tundrasvan
Hjemsted:  Nordkysten af Sibirien.

pibesvane, Cygnus columbianus, ret lille svane (115-127 cm), udbredt på den eurasiske tundra fra Hvidehavet til Beringsstrædet med en anden underart på den nordamerikanske tundra. Den mindste af de egentlige svaner - det er Pibesvanen forrest i billedet og sangsvanenm bagerst. I Danmark raster 4000-6000 under trækket i marts-april og oktober-november, flest i Nord- og Vestjylland, og en del bliver i landet i milde vintre. Yngler på ishavstundraen. Rugetiden er 35 dage.

Trompetersvane            Cyngnus buccinator
Trumpeter Swan                   Trompeterschwan  
Trompetersvane                         Trumpetarsvan
Hjemsted: Alaska og den vestlige Canada. 152 cm.

150 cm.
Sjælden i fangeskab, den findes så vidt jeg ved ikke i Danmark, men er i nogle Tyske dyreparker og private fuglehold. 

Den yngler først når den er 4-5 år gammel.
Rugetid er 33-37 dage. 

Sortsvane                                 Cygnus atratus 
Black Swan                                      Trauersvhwan
Svartsvane                                          Svart svan
Hjemsted: Australien og New Zealand. 

150 cm.

Yngler ofte i kolonier
Rugetiden er 34-37 dage

Sorthalset Svane  Gynus melanocoryphus
Black-necked Swan,                Schwarzhalsschwan
Svarthalssvane                          Svarthalsad svan
Hjemsted: Sydlige Sydamerika fra Sydbrasilien, Chile, Argentina og ned til Falklandsøerne.

I det sydligste har den samme klima som her i Danmark. Længde 100-125 cm.
Meget flot svane, hvor hannen er betydelig større end hunnen.

De er først fuldt udvokset som 3-4 årige.
På grund af dens korte ben og lange krop går den dårligere på land end knopsvanen gør.

Biotop.
Den holder til ved åbne søer og brakvandslaguner, altid i flok. Den er mere talrig ude ved kysterne end inde i landet. 

Yngel
Om den yngleforhold i vild tilstand, vides ikke så meget, da den er meget sky på ynglepladsen.
De yngler ofte flere par sammen i kolonier med ned til 15 m. mellem rederne.
Den lægger gerne 3-7 æg, der ruges i 36 dage.
De er normal gode forældre, når de først er gået i gang med at yngle.

 I fuglehold.
Den er ikke så almindelig i fuglehold, der er nok omkring 10 par i privat hold i Danmark.
I dyreparker og zoo er den ret almindelig holdt, fordi det er en meget smuk svane.