Liljer - Vildliljer Division 9

L. Amoenum

Arten stammer fra Yunnan i Kina, hvor den gror i skov / bjergkløfter i 1.800-3.000 meters højde.

Planten bliver 15-30 cm. høj.

Løget er sammensat af hvide, ovale til lancetformede skæl.

Blomsten ( en enkelt pr. stilk ) er rosa til purpurrød med røde pletter. Den er nikkende, klokkeformet og duftende. Kronbladene er let tilbagebøjede og de inderste er lidt bredere end de yderste.

Blomstrer i juni.

L. Auratum (Guldbåndslilje)

L. Auratum

Stammer fra Japan.

Bliver ca. 1,5 m. høj.

Den kræver sur jord, læ og halvskygge.

Kan være vanskelig at holde i live i flere år.

Blomsten er tallerkenstore, skålformede hvide blomster med det karakteristiske gule bånd ned langs kronbladenes midte. Blomsten har karmoisinrøde pletter og store papiller. L. Auratum har den største blomst blandt liljer – op til 30 cm. i diameter -.

Blomstrer i august måned.

L. Bakerianum

Planten er hjemmehørende i Kina i provinserne Guizhou,

Sichuan og Yunnan.  Den findes i græsområder i fyrreskove

i 1.500-3.800 meters højde.

Planten bliver 60-120 cm. høj.

Løget består af hvide, ovale til lancetformede skæl.

Blomsterne er nikkende til horisontale, klokkeformede og duftende.

Kronbladene er hvide, grønlige, pink, gule eller purpur, ofte med purpur eller røde pletter. De indre kronblade er lidt bredere end de ydre.

Den blomstrer i juni-september.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Bakerianum var. Bakerianum  har hvide kronblade med mørke pletter.

L. Bakerianum var. Aureum  har gule kronblade med purpur eller purpurrøde pletter. Gror i 2.000-2.500 meters højde.

L. Bakerianum var. Delavayi  har gullige eller lysegrønne kronblade med purpur eller klart røde pletter. Gror i 2.500-3.000 meters højde.

L. Bakerianum var. Rubrum  har purpurrøde eller pink kronblade med purpur eller røde pletter. Gror i 1.500-2.000 meters højde.                                                               

L. Bakerianum var.  Yunnanense  har hvide eller lysrosa kronblade uden pletter. Gror i 2.000-2.800 meters højde.

L. Bulbiferum

L. Bulbiferum

Hører hjemme i Mellemeuropa, specielt i Alperne, hvor den gror i græsslugter og åbne skove.

Planten bliver 60-120 cm. høj.

Løget er kugleformet og sammensat af hvide skæl med rosa skær.

Der er fra 1 til 5, sjældnere op til 20 blomster i en tæt klase.

Kronbladene er gulorange med brune pletter ( ofte mørkere ud mod spidserne ).

Blomstrer i maj-juni.

L. Canadense

L. Canadense

Hører hjemme i området fra Alabama til Canada, hvor den gror på våde græsarealer, fugtige, frugtbare skove og ved vandløb og floder i 0-1.400 meters højde.

Planten bliver op til 180 cm. høj.

Løget er for det meste gulligt, det er rhizomagtigt og sætter stængelrødder.

Velegnet i rhododendronbeplantning.

De 1 til 17 blomster sidder i en klase, de er hængende, klokkeformede, ikke duftende og de sidder på lange kurvede blomsterstængler, som gør planten yderst graciøs.

Kronbladene er gullige skiftende til støvet rød ud mod spiserne. Farverne kan også være rød og blegrød eller orange og gulorange. Pletterne er rødbrune.

Blomstrer fra juni til først i august.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Canadense var. Coccineum  har mørke cinnoberrøde blomster med gul base og flere pletter.

L. Canadense var. Editorum  har mere røde og større pletter. Gror i mere tørre områder.

L. Canadense var. Rubrum  har dyb orangerøde blomster med mørke pletter og gul munding. 

L. Candidum ( Madonna-lilje )

L. candidum - Madonnalilje

Stammer fra Balkanområdet og det østlige

Middelhavsområde.

Bliver ca. 1 meter høj.

Skal plantes med løgets næse i jordoverfladen. Kræver en kalkholdig jord og fuld sol. Sætter om efteråret en bladroset, der overvintrer.

Blomsten er en ren hvid, flad og duftende trompet.

Blomstrer typisk i juni måned.

L. Cernuum

L. Cernuum Alba

Stammer fra Korea ( Liaoning ) og Rusland ( Primorskiy Kray ), hvor den gror i græsslugter og skovtykninger.

Planten bliver op til 65 cm. høj.

Løget er ægformet, er sammensat af ægformede hvide skæl.

Blomsterne, en enkelt eller 2 til 6 i en klase, er nikkende og duftende.

Kronbladene er blegt purpur, rosalilla eller klart violette med dyb purpur pletter ind mod base. De er stærkt tilbagebøjede i turbanform.

Blomstrer i juli.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Cernuum var. Album  har rent hvide blomster.

L. Duchartrei ( Marmor-lilje )

L. Duchartrei

Hjemmehørende i Kina i provinserne Gansu, Hubei og Sichuan, hvor den gror i skovrand og i græsklædte skovslugter i en højde af 1.500-3.800 meter.

Den er nært beslægtet med L. Lankongense og nogle botanikere mener, at der er tale om den samme art.

Planten bliver fra 50 til 150 cm. høj.

Løget er ægformet og sammensat af hvide ovale til lancetformede skæl. Trives bedst i bladjord i halvskygge.

Stængelen har det med at rende under jordoverfladen, hvor den afsætter yngleløg .

Blomsterne er nikkende og har en behagelig duft.

De 1 til 12 blomster er placeret i en skærm. Kronbladene er stærk tilbagebøjede i turbanform. Blomsten er hvid med rødpurpur pletter.

Blomstrer i juli til august.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Duchartrei var. Farreri  er hvid uden pletter.

L. Fargesii

Hjemmehørende i Kina i provinserne Hubei, Shaanxi, Sichuan og Yunnan.

Gror i skovklædte slugter i 1.400-2.300 meters højde.

Planterne bliver 20 til 70 cm. høje.

Løget er ægformet og er sammensat af hvide lancetformede skæl.

Blomsterne, én enkelt eller adskillige i en klase, er nikkende.

De lancetformede kronblade er grønlig-hvide med tætte, purpur eller purpurbrune pletter. Randen er tilbagebøjet.

Blomstrer i juli-august.

L. Formosanum

L. Formosanum

Stammer fra Taiwan, hvor den gror i græsområder i en højde fra 0-3.500 meter.

Planten bliver mellem 30 og 300 cm. høj.

Løget er kugle- til elipseformet, og består af ovale til lancetformede skæl. Skællene er hvide eller med et skær af gult.

Er en lilje der kan blomstre samme år den sås, hvis man starter indendørs i vindueskarmen allerede i marts måned.

Der er for det meste en til tre blomster, i kultur sommetider flere, og de sidder i en halvskærm. De er horisontale, duftende og formet som en tragt. Kronbladene er rent hvide med purpurrødt skær ud mod randen. På ydersiden med purpur striber.

Blomstrer i juli-august måned.

Skal beskyttes lidt mod frost om vinteren.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Formosanum var. Pricei.

L. Formosanum var. Microphyllum, der på alle måder er mindre.       

L. Henricii

Hjemmehørende i Kina i provinserne Sichuan og Yunnan, hvor den gror i blandet skov i en højde af 2.800 meter.

Det er den lilje som kommer nærmest på Nomocharis.

Planten bliver mellem 60 og 140 cm. høj.

Løget, som er æg- til kugleformet, er sammensat af bredt lancetformede skæl. Hvide med rødt skær.

Blomsterne, 1 til 6 i en klase, er åben klokkeformede og horisontale.

Kronbladene er rent hvide med en stor rødpurpur plamage ind mod base, sommetider med pletter i samme farve og sommetider med purpur skær ud mod randen. De er aflange til lancetformede.

Blomstrer i juni-juli.

  

Af varianter kan nævnes:

L. Henricii var. Henricii  har ingen pletter ved siden af den mørke plamage i midten.

L. Henricii var. Maculatum  har ekstra pletter.

L. Henryi ( Orangelilje )

L. Henryi

Hjemmehørende i Kina i provinserne Guizhou, Hubei og Jiangxi, hvor den gror i bjergkløfter i en højde af 700-1.000 meter.

L. Henryi har været en vigtig art inden for forædlingen, nemlig for Aurelian-hybriderne.

Planten bliver fra 100 til 300 cm. høj.

Løget er kugleformet, 10 cm. i diameter, og består af hvide aflange skæl.

En lilje, der er let at have med at gøre, og som lever i årtier, hvis man lader den i fred.

Blomsterne – normalt 2 til 12, men i kultur op til 20 – sidder i en klase. De er horisontale og med en diameter på op til 12 cm.

Kronbladene er tilbagebøjede, orange med få sorte pletter. Nektarierne er frynsede.

  

Af varianter kan nævnes:

L. Henryi var. Citrinum  har citrongule blomster.

L. Lancifolium ( syn L. Tigrinum )

L. Tigrinum v. Splendens

Stammer fra Kina, Korea og det sydøstlige Nordamerika, hvor den gror i græsarealer i lermudret jord.

Planten er måske bedre kendt som ”Tigerlilje”.

Den har spiselige løg, hvorfor arten har været i kultur i Kina i adskillige århundrede.

Den har også været anvendt intensivt i forædlingsarbejdet og er en betydningsfuld del af ”Midcentery-Hybriderne”.

Planten bliver 40 til 100 cm. høj.

Løget er kugleformet og sammensat af lancetformede hvide til gullighvide skæl.

De 3 til 20, eller flere, blomster er placeret i en klase. De er horisontale til nikkende, cinnoberrøde eller orange med mørk purpur pletter.

  

Af varianter kan nævnes:

L. Lancifolium var. Flaviflorum  har citrongule blomster.

L. Lancifolium var. Plenescens  er en mindre varietet med dobbelte blomster.

L. Lancifolium var. Splendens  på alle måder større og mere robust.

L. Lankongense

L. Lankongense

Hjemmehørende i Kina i provinserne Sydøstzizang og Nordøstyunnan, hvor den gror i alpine græsområder i en højde på 1.800-3.200 meter.

Er nært beslægtet med L. Duchartrei og nogle botanikere mener det er den samme art.

Planten bliver mellem 40 og 150 cm. høj. Den gror ofte horisontalt i starten, men retter sig op senere.

Det æg- til kugleformede løg består af hvide lancetformede til ovale skæl.

Sætter udløbsstængler.

Blomsterne, 1 til 15 i en klase, er nikkende og duftende.

De pinkfarvede kronblade er stærkt tilbagebøjede, har dyb røde pletter og får en mørkere farve med ”alderen”.

Blomstrer i juni-juli.

L. Lophophorum

L. Lophophorum

Hører hjemme i Kina i provinserne Sichuan, Xizang og Yunnan, hvor den gror i skove, buskklædte kløfter og alpine græsarealer i 2.500-4.500 meters højde.

Planten bliver mellem 10 til 45 cm. høj.

Løget er næsten ægformet og sammensat af ret løse lancetformede hvide skæl.

For det meste er der kun en enkelt blomst, men af og til 2 eller 3. Den er nikkende.

Kronbladene er gule, bleggule sjældnere pink. De er med eller uden purpurrøde pletter, lancetformede og ofte åbner blomsten sig ikke helt, men er klæbet sammen i spidsen af kronbladene.

Blomstrer i maj-juni.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Lophophorum var. Lophophorum  har (næsten) uplettede kronblade.

L. Lophophorum var. Linearifolium  har kronblade med iøjnefaldende rødpurpur pletter. Bladene er mere linieformede. Stammer fra Nordvestyunnan.

L. Mackliniae

L. Mackliniae

Hjemmehørende i Bangladesh.

Planten bliver mellem 40 og 90 cm. høj.

Løget er kugleformet og sammensat af cremehvide skæl.

Blomsterne, én enkelt eller 5 i en klase, er nikkende, klokkeformede og 7 cm. i diameter.

Kronbladene er hvide til let purpur med purpur skær ud mod randen. Omvendt ægformede til lancetformede.

Blomstrer i juni-juli.

L. Nanum

L. Nanum

Hjemmehørende i Kina, Bhutan, Myanmar, Nepal og Sikkim. Vokser i skovrand, buskads, græskløfter og alpine græsarealer i en højde fra 3.500 til 4.500 meter.

Planten bliver mellem 10 og 40 cm. høj.

Løget er aflangt og sammensat af hvide skæl.

Blomsten – kun én pr. stilk – er nikkende og klokkeformet.

Kronbladene er blegpurpur, purpurrøde eller gule. Sjældnere er hvide og så findes der mindst én blå klon uden eller med purpur pletter.

Blomstrer i juni.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Nanum var. Nanum  har blomster i purpur nuancer eller hvide med purpur pletter.

L. Nanum var. Flavidum  har gule blomster uden pletter.

L. Nepalense

L. Nepalense

Stammer fra Kina, Bhutan, Indien, Nepal og Sikkim, hvor den gror i buskområder i blandet åben skov i 2.000-3.000 meters højde.

Planten bliver mellem 40 og 120 cm. høj.

Løget er kugleformet til aflangt og er sammensat af hvide skæl. Hos ældre løg purpur farvede skæl. Liljen har en krybende stængel, der kan komme op langt væk fra det sted, hvor løget er placeret.

Liljen kræver sur jord og tørke fra oktober frem til det tidlige forår. Liljen er meget vanskelig, men kan pottedyrkes, når potten tages ind om vinteren for at blive opbevaret i tørke.

Blomsterne sidder i en klase. Det normale er mellem ét til fem pr. stilk. De er trompetformede og har en sødlig honningagtig duft.

Kronbladene er tilbagebøjede, bleggrønne, smaragdgrønne eller citrongule – sjældnere orangegule. Blomsten har purpur tragt.

Blomstrer i juli måned.

L. Nepalense siges at være middel hårdfør og kræver beskyttelse mod frost. Min egen erfaring er nu, at det nærmere er vintervæde, den skal beskyttes mod.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Nepalense var. Concolor  med citrongule blomster uden mørk tragt.

L. Nepalense var. Robustum  er større og stærkere på alle områder incl. Farver. Det er formodentlig denne varietet vi har i haven.

L. Pardalinum ( Panterllje )

L. Pardalinum

Stammer fra det vestlige USA.

Liljen kan blive op til 3 meter høj.

Er let at formere fra frø, og løget, der er et rhizom, deler sig hurtigt, så man efter få år får en stor bestand.

Bør dyrkes i fugtig, humusrig jord i sol eller halvskygge.

Blomsten er en rød turban med gul-orange svælg.

Blomstrer i juli måned.

L. Parryi

L. Parryi

Hjemmehørende i Arizona og Californien, hvor den vokser i enge ved vandløb og i lav stedsegrøn skov i 1.300-2.600 meters højde.

Planten bliver op til 190 cm. høj.

Løget er rhizomagtigt, udelt med sammenhængende skæl.

De 1 til 13 blomster sidder i en klase, og åbner sig lige før tusmørke. De er horisontale eller nikkende, tragtformede og stærkt duftende.

Kronbladene er strålende gule med spredte ubetydelige rødbrune pletter.

Blomstrer i juli og august.

L. Pumilum

L. Pumilum

Hjemmehørende i Kina, Korea, Mongoliet og Rusland.

Vokser i skovbrynet og græsslugter i 400 til 2.600 meters højde.

Planten bliver 15 til 60 cm. høj.

Løget er æg- til kugleformet og består af hvide, ovale skæl.

De 1 til 20 blomster sidder i en klase. De er nikkende og skinnende.

Kronbladene er tilbagebøjede, klart røde, for det meste uplettede eller med få pletter nær base.

Blomstrer i juli-august.

L. Pyrenaicum ( Pyrenæisk lilje )

L. Pyrenaicum

Stammer fra Pyrenæerne og Sydvesteuropa og er nem at dyrke i god frugtbar jord.

Planten bliver mellem 40 og 120 cm. høj.

Løget er kugleformet.

Kan vokse i al slags jord, så længe den ikke er meget sur.

Der er et til to eller flere blomster i en klase. De er nikkende og udsender en ubehagelig lugt.

Kronbladene er stærkt tilbagebøjede i turbanform. De er lys til grønlig-gule med sorte streger og pletter.

Blomstrer i maj-juni.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Pyrenaicum subsp. Carniolicum  har gule til dyb røde blomster eller uden mørke pletter. Den nævnes tit som L. Carniolicum, men man har fundet ud af, at det er en underslægt til L. Pyrenaicum.

L. Pyrenaicum subsp. Albanicum  er mindre og har gyldengule blomster med klart rød pollen.

L. Pyrenaicum var. Jankae  har klart gule blomster med sorte pletter hen imod base.

L. Pyrenaicum var. Rubrum  har orangerøde blomster med brune pletter.

L. Regale ( Kongelilje )

L. Regale

Stammer fra det vestlige Kina.

Liljen bliver 1-2 meter høj.

Er meget let at dyrke, men kræver fuld sol og ikke for Sur jord. Den danner frø uden krydsbestøvning og får altid afkom som moderplante.

Liljen har hvide trompetblomster med gulligt svælg og varierende rødpurpur farve udvendig.

Blomstrer i juli måned.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Regale var. Album  der har renhvide farver

L. Speciosum

L. Speciosum v. Rubrum

Hjemmehørende på de japanske øer Kiushu og Shikoku, samt på Taiwan og i Kina. Den gror på fugtige græsarealer i skove.

Den har været anvendt intensivt i fremavl af nye sorter.

Planten bliver mellem 60 og 180 cm. høj.

Løget er æg- til kugleformet og består af hvide lancetformede skæl.

De 1 til 5 blomster – i kultur op til mere end 15 – sidder i en klase. De er nikkende og duftende.

Kronbladene er stærkt tilbagebøjede i turbanform, hvide med skær af klar til mørk pink eller purpur og purpur pletter og papiller.

Blomstrer ret sent, hvilket kan strække sig hen i oktober-november måned.

 

Af varianter kan nævnes:

L. Speciosum var. Album  har hvide blomster med grønligt skær ved base.

L. Speciosum var. Gloriosoides  er en smuk og fin varietet fra Taiwan og Kina. Den er hvid med skarlagenrøde og purpur pletter.

L. Speciosum var. Rubrum  har dyb purpur til pink blomster.

L. Speciosum var. Kraetzeri  har hvide kronblade med grønne centrale striber.

L. Sempervivoiderum

Stammer fra Kina fra provinserne Sichuan og Yunnan, hvor den gror i græsslugter i 2.400-2.600 meters højde.

Planten bliver 20 til 30 cm. høj.

Løget er kugleformet og består af hvide lancetformede skæl.

Der kommer kun én blomst pr. stilk. Blomsten er klokkeformet.

Kronbladene er hvide med purpurrøde pletter. De indre kronblade er lidt bredere end de ydre.

Blomstrer i juni.

L. Tsingtauense

L. Tsingtauense

Er en liljeart fra Kina og Korea.

Bliver brugt som krydsningspartner i martagon-gruppen.

Er en skovlilje, der trives i skygge. Bladene har en flot marmorering, mens de er unge.

Trives i humusrig jord.

Har opadvendte orange blomster, der er duftløse.

Blomstrer i juli måned.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.05 | 10:54

Hvor gammel kan en svane blive???

...
24.04 | 09:28

Hej ! Jeg har tilladt mig at holde ferie men er i fuld gang med at finde ud af, hvad der endnu er muligt. Håber at kunne give jer en status i starten af næste

...
23.04 | 19:46

Hej
Vi sendte dig en mail for snart 3 uger siden, men har endnu ikke hørt fra dig.

Peter og Snuffa

...
17.04 | 17:46

Ja - tilbuddene gælder stadig på de fleste dagliljer. Dog kand er være nogle som er udsolgt for i år

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE